5 hjerteslag
Instruktørerne bag de fem film er : May el-Toukhy, Manyar Parwani & Faisel Butt, Paula Oropeza, Arun Sharma, Mahi Rahgozar
Producere: Annette Mari Olsen &
Katia Forbert Petersen
​
Med støtte fra Det Danske filminstitut, DR2 & Kulturministeriets Udviklingsfond
Vist på: DR2
​
Filmen er ikke i distribution

Initiativtagerne bag projektet er Annette Mari Olsen og Katia Forbert Petersen. De inviterede filminstruktør Reza Parsa og manuskriptforfatteren Johan Bergman Lindfors til at skrive et manifest som ville danne en inspirerende ramme for indholdet af de 5 Hjerteslag. Den dramaturgiske konsulent var Sami Saif og Ulla Hjort Nielsen var projektets produktionschef. Dokumentarfilmserien 5 Hjerteslag består af 5 film, hvor danske debuterende instruktører med forskellige kulturelle baggrunde, fortæller om vigtige øjeblikke i menneskers liv. Filmene, der alle tager udgangspunkt i Manifestet - 5 Hjerteslag er unikke og meget personlige. Det er historier, der fortæller om følelser og det der er fælles for os alle – nemlig Hjertet. Manifestet 5 Hjerteslag, opfordrer instruktørerne til at vælge ”din” hovedperson og miljø ud fra en sand historie, der afspejler og beriger hjertetemaet. Finde scener og situationer, hvor din hovedperson åbner sig og viser sit inderste, sin svaghed og sin styrke – og bliver til et menneske af kød og blod for publikum. Et menneske med et hjerte. I overensstemmelse med manifestet er alle filmene i 5 hjerteslag kunstneriske skildringer af livet, hvor kulturelle baggrunde og værdier bliver sekundære til det, vi alle deler - Vores følelser.