top of page
Dokumentarserie
- om folkevandring
”Man skal være rund for at bo i en Globus” (Vietnamesisk ordsprog)
Beretninger om menneskeskæbner i lyset af politiske og historiske begivenheder, som har skabt
folkevandringer og mødet med et nyt land og en ny kultur.
Bent Melchior - Oktober 1943
Overrabbiner Bent Melchior (1929-2021) møder eleverne på Bagsværd gymnasie og fortæller om sin flugt til Sverige under 2. verdens krig. Som 14-årig teenager, måtte Bent flygte med hele sin familie som følge af deportationsordren mod de danske jøder i oktober 1943.
Madsens Hotel
Et portræt af Hr. Madsen, der lever af flygtninge. Hr. Madsen er en af de danskere, der har set en mulighed i de mange flygtninge, der kommer til landet. Han har købt et gammelt hotel, hvor flygtninge er faste gæster. Som Madsen siger: ”Da det er HAM staten der betaler, kan det aldrig gå helt galt, for staten betaler altid til tiden”.
Iboja overlevede Auschwitz
Iboja Wandall-Holm overlevede Auschwitz KZ-lejren. I tiden omkring Anden Verdenskrig flyttede store befolkningsgrupper sig rundt i Europa. Det var især jøder, der var på flugt fra nazismen. Iboja Wandall-Holm, der er født i Slovakiet, led den skæbne. Hun tilbragte sin ungdom i KZ-lejren Auschwitz.
Julia født i Ukraine
I begyndelsen af det XX århundrede kom polske landarbejdere til Danmark som sæsonarbejdere i dansk sukkerroeindustri. I folkemunde blev de kaldt ”roepolakker”. En stor del af dem blev i Danmark, især under Første Verdenskrig.
Paulina født i Sarajevo
I 1992 bryder Balkan borgerkrigen ud i det tidligere Jugoslavien, en krig som er ligeså fjern for Paulina som for andre danskere - alligevel er der en forskel. Paulina er født og opvokset i Sarajevo på Balkanerne, og efter 25 år i Danmark føler hun sig dansk.
Kampen mod vindmøller
Filmen nuancerer fjendebilleder og politiske generaliseringer og med almindelige menneskers øjne oplever vi, hvordan skæbner fra den ene dag til den anden ændrer sig, når politik og magthavere skifter ansigt. Ved at forstå fortiden afsløres nutidens Iran.
Ukendt jord
Mange af de tyrkere, der i sin tid kom til Danmark som gæstearbejdere, ønsker at blive begravet i Tyrkiet. Danske begravelsesskikke kolliderer på mange måder med tyrkernes religion og kultur, så selv om en muslim uden problemer kan begraves hvor som helst på Jorden, vælger flere og flere at blive fløjet hjem på den sidste rejse.
Kunsten at overleve
Kunsten at overleve er historien om den iranske dreng Hamid, der som 11-årig flygtede alene fra Iran/Irak krigen. For at klare sig må man lære kunsten at overleve. Hamid er en af de mange uledsagede flygtningebørn, der hvert år kommer til Danmark.
bottom of page