top of page

Bag bjergene

Manuskript, Instruktion: Annette Mari Olsen og Katia Forbert Petersen

Klip: Mahi Rahgozar

Producere: Katia Forbert Petersen & Annette Mari Olsen

Varighed: 28 minutter

Produceret af: Sfinx Film/TV i co-produktion med Third Eye Film og DRTV, med støtte fra Det

danske filminstitut

Prisbelønnet

Bag Bjergene - dk trailer
Afspil video

Reyhane og Farzane er seks år gamle og kusiner. De er født og opvokset i en lejr for afghanske flygtninge i det østlige Iran, tæt på grænsen til Afghanistan. Gennem pigtrådshegnet rundt om lejren er der udsigt til de bjerge, der danner det naturlige skel mellem de to lande. I filmen Bag Bjergene følger vi de to piger i ugerne op til deres første skoledag. Forventningerne er store, uniformerne skræddersyes og skolestarten indeholder drømmen om en bedre fremtid. En begivenhed, der er skelsættende i ethvert barns liv, uanset om rammerne hedder Danmark, Afghanistan eller ”Flygtningelejrland”. Blandingen af fremmed og velkendt, specifikt og universelt, er filmens motor og attraktion. Når pigerne laver drager af plasticposer, balancerer over rendestene, klatrer på hegnet, triller med gamle cykeldæk, kysser Koranen eller knækker pistacienødder for at tjene til skoleudstyret, vil børn i vores del af verden mærke afstanden. Men når de bare pjatter sammen eller deler spændingen på vej til første skoledag, forsvinder afstanden som dug for ørkensolen. Bag Bjergene er en livsbekræftende dokumentarfilm om en anderledes barndom.

bottom of page