Julia født i Ukraine
Manuskript og Instruktion: Annette Mari Olsen
Fotograf: Katia Forbert Petersen
Producere: Annette Mari Olsen & Katia Forbert Petersen
Varighed: 34 minutter
Produceret af: Sfinx Film/TV i co-produktion med TV2
Modtager af Prix Europa
Julia født i Ukraine er en del af serien Man skal være rund for at bo i en Globus, vinder af Prix Europa special Commendation om livet i eksil, indvandring og flygtninge problematikken samt den kultursammenstød det medfører.
I begyndelsen af det XX århundrede kom polske landarbejdere til Danmark som sæsonarbejdere i dansk sukkerroeindustri. I folkemunde blev de kaldt ”roepolakker”. En stor del af dem blev i Danmark, især under Første Verdenskrig. I 1991 møder vi én af dem, den 93-årige Julia, der er født i den del af Ukraine, der dengang var polsk. Som 13-årig kom hun til Danmark for at arbejde i sukkerroerne på Lolland-Falster. Hun har aldrig fået lært at tale godt dansk. På trods af slid og slæb fra morgen til aften og otte børn, har hun formået at overleve og bevare et lyst livssyn, fyldt med selvironi. Efter 80 år med hårdt arbejde i Danmark føler hun, at hun bliver passet som en dronning på Stokkemarke Plejehjem. Filmen er et levende dokument, kommenteret af nogle af epokens sidste vidner.