top of page

Mand med kamera

Manuskript, Instruktion, Fotograf: Katia Forbert Petersen

Klip: Annette Mari Olsen

Producere: Annette Mari Olsen & Katia Forbert Petersen

Varighed: 57 minutter

Produceret af Sfinx Film/TV i co-produktion med Statens Filmcentral & TV2

Mand med kamera - DK_trailer_Vimeo
Afspil video

En meget personlig dokumentarfilm af Katia Forbert Petersen om hendes far, den polsk-jødiske krigsfotograf Wladyslaw Forbert og hans virke. Filmen beskriver, hvorledes filmsproget er modnet og udviklet gennem flere generationer i familien. Igennem sit liv, har Wladyslaw med sit kamera foran øjet, filmet og været vidne til nogle af de største begivenheder, der har fundet sted i næsten de sidste 100 års verdenshistorie. Han har oplevet Mellemkrigstidens jødeforfølgelser, har gennemlevet 2. Verdenskrigs rædsler ved den Røde Armé, og han var med ved befrielsen af Berlin og Nürnberg-processen. Senere var han i Vietnam, og han har lavet film Joris Ivens og om Eisenhower, Edward Kennedy, Jens Otto Krag og Ho Chi Minh. Han har filmisk dokumenteret vores voldsomme tid, men har også oplevet at blive misbrugt i propagandaens tjeneste, før nye jødeforfølgelser tvang ham og hans familie til i 1969 at slå sig ned i Danmark. Med Wladyslaw Forberts optagelser bringer filmen os tilbage til afgørende begivenheder for det moderne Europa. Wladyslaw er i filmen 85 år gammel og bor i Danmark. Hans optagelser vises stadig på tv-stationer verden over.
 

bottom of page