Tiden før øjeblikket
Manuskript, Instruktion, Fotograf: Katia Forbert Petersen
Klip: Anette Lykke Lundberg
Producer: Annette Mari Olsen
Varighed: 59 minutter
Produceret af Sfinx Film/TV i co-produktion med DR2 & Det danske filminstitut
En dokumentarfilm der på en fortrolig vis beskriver tiden op til en barnefødsel. Vi møder fire kvinder, som på hver deres måde forsøger at forberede sig på øjeblikket, og vi møder deres mænd - de kommende fædre. I en tid hvor krav og forventninger til livet er høje, ligger frygten for ikke at være god nok på lur bag hvert møbel i stuen. En graviditet er en kilde til dyb frygt og uendelig glæde, og i denne film skildres alle facetter af tiden før øjeblikket. Filmen giver indblik i, hvor forvirrende, foruroligende, sødmefuld og kaotisk det er, at forberede sig på en uforudsigelig fødsel.